top of page

Coaching kan hjælpe dig med at finde en vej fra, hvor du er nu, til der, hvor du gerne vil hen. Coaching handler om lige nu og fremtiden. 

​

​

Coaching er ikke terapi men en fortrolig samtale, hvor jeg vil stille dig en masse spørgmål, som hjælper dig med at  handle henimod det, du ønsker.

​

Vi vil arbejde med dit mål, kigge på dine forhindringer, hvad der motiverer dig, evt. bryde uhensigtsmæssige mønstre og tale om nye muligheder. Det er dig, der har svarene. Jeg tror på, at du indeni dig ved, hvad der er bedst for dig, og hvordan du bedst opnår dine mål - jeg vil blot guide dig på vej. 

DSC08407_edited_edited.jpg

Med en baggrund som udøvende sanger har jeg stort kendskab til og interesse for præstationsangst, at arbejde under (indre) pres, høje forventninger til egen kunnen og vigtigheden af indre styrke og et sundt selvværd. 

​

Du behøver naturligvis ikke være scenekunstner for at blive coachet af mig. At stå stærkt i sig selv er noget, de fleste mennesker har behov for. De fleste oplever også engang imellem at stå overfor nye og måske svære valg eller livssituationer. At have høje forventninger til sig selv er ligeledes noget mange af os har, og nogen gange kan det være svært ikke at sætte baren for højt - og svært at prioritere, hvad der er vigtigst i ens hverdag. 

​

Jeg arbejder gerne med alle former for præstationsangst. Det er helt normalt at blive nervøs, når man skal præstere noget, der er vigtigt for en, men bliver du meget nervøs eller ligefrem angst, så kan jeg hjælpe dig med at finde ro og skabe fokus, så nervøsiteten ikke bliver en hæmsko for dig. 

​

Jeg arbejder ud fra Sofia Mannings coaching model, og jeg har naturligvis tavshedspligt.

 

Book en uforpligtende forsamtale - klik HER!

bottom of page